Søk

Vedtekter

FOR

A.W. Scheels Stiftelse

Testament av 18. mai 1878, konfirmert ved kgl. resol. av 10. juli 1879.

Jeg Underskrevne, Geheimeconferentsraad og Kammerherre, Doctor juris Anton Wilhelm Scheel, der ikke efterlader mig Livsarvinger, bestemmer som min sidste Villie hermed som følger:

§1

Jeg ønsker at begraves i Stilhed paa Kjøbenhavns Frue Kirkes Assistentskirkegaard, hvor der, hvis saadant ikke er skeet af mig i mit levende Live, kjøbes for mig et Gravsted paa 100 Aar.
Graven omgives med et Jerngitter og paa samme lægges en Steen, hvori indgraves, hvo der hviler i Graven.
Frue Kirke skjænker jeg sex hundrede (600) Kroner, imod at Kirken overtager for de hundrede Aar, paa hvilke min Grav kjøbes, en saadan Afpudsning, Vedligeholdelse og Fornyelse af Graven og hvad dertil henhører, som for Renterne kunne bekostes.

§2

Enhver af de Tjenestefolk, som ved min Død ere i min Tjeneste, erholder, forsaavidt de have tjent mig over et Aar, til fri Raadighed en Gave af to hundrede (200) Kroner. For dem, der have tjent mig sex Aar eller længere, forøges Gaven til fire hundrede (400) Kroner.

§3

Mine Ringe og Signeter sælges ikke, men udleveres til min Broder, Toldkasserer Henrik S. Scheel, eller, hvis han er død før mig, til hans ældste efterlevende Søn.
Mine Gangklæder, derunder indbefattet mit Ganglinned, skulle heller ikke sælges, men udleveres til afdøde Arkivassistent Johan Jacob Frederik Scheels Enke Marie Scheel, født Nielsen, eller, hvis hun skulde døe før mig, til deres efterlevende, fælleds Sønner til Deling efter Overeenskomst.

§4

Til mine tre gifte Sødskende eller deres arveberettigede Afkom udredes af min efterladte Formue 8 Legater, hvert paa fyrretyve tusinde (40.000) Kroner i danske Statsobligationer til 4 Procent aarlig Rente.
Det ene af disse Legater tilfalder til lige Dele min afdøde Søster Margery Wibe Rosings og hendes ligeledes afdøde Mand, Branddirecteur i Frederiksstad i Norge Christen Wilhelm Rosings fælleds Børn. Disse ere for Tiden: 1. Ulrik Frederik Rosing, Grosserer i Kjøbenhavn, 2. Mette Marie Rosing, 3. Axel Christian Rosing, Handelsmand i Christiania, og 4. Essy Christine Wilhelmine Rosing.

Det andet Legat tilfalder til lige Dele min afdøde Søster Engel Arents Heibergs og hendes ligeledes afdøde Mand, Byskriver i Bergen Edvard Heibergs fælleds Børn. Disse ere:
1. Edvard Omsen Heiberg, Overretsassessor i Christiania, 2. Anton Vilhelm Heiberg, Høiesteretsadvocat i Norge, 3. Axel Wulfsberg Heiberg, Capitain i det norske Artilleri, 4. Engel Eleonore Cornella Heiberg, 5. Lagertha Mathilde, gift med Directeur ved Kongsberg Sølvværk Harald Hansteen, 6. Constance Emilie Heiberg, 7. Frithiof Rosing Heiberg, Høiesteretsadvocat i Norge, 8. Thorvald Emil Bing Heiberg, Høiesteretsadvocat i Norge, og 9. Cathinca Jeanette Heiberg.
Skulde noget af mine Søstres anførte Børn afgaae ved Døden før mig efterladende sig Afkom, gaaer den vedkommende Deel af Legatet over paa dette Afkom efter de almindelige Arveregler.

Det tredie Legatet tilfalder min Broder, Toldkasserer i Frederiksstad i Norge, Henrik Sigvardt Scheel, eller, hvis han døer før mig, hans Afkom efter de almindelige Arveregler.

Findes i mitt Bo ikke tilstrækkelige danske Statsobligationer eller Indskrivningsbeviis for dem til dermed at fyldesgjøre de ommeldte Legater, og ligeledes forsaavidt de enkelte Dele af Legaterne efter deres Størrelse ikke kunne vederlægges med Statsobligationer, udbetales Manglende med Penge efter Obligationernes Børspriis paa den Tid, mit Bo opgjøres, dog ikke over pari.

§5

Arveafgivter og Stempelafgivt af de Legater, som skulle udredes efter min sidste Villie, skulle betales af Boets øvrige Formue, saa at de ikke falde Livrentenydende eller andre Legatarier til Last, men disse faae Legaterne udbetalte med deres fulde paalydende Beløb.

§6

Den øvrige Formue, efter at alle paabudne Afgivter, Gjæld og Omkostninger i Anledning af Dødsfaldet og Skiftet ere afholdte, deles i to lige Dele. Den ene indbetales til Kjøbenhavns Universitet og den anden Halvdeel til det kongelige Frederiks Universitet i Christiania som Bestyrelser af de Stiftelser, der af Formuen agtes oprettede. Grunnkapitalen for stiftelsen ved Universitetet i Oslo (Christiania) fastsettes til NOK 1 530 987. Stiftelsen skal ha et styre på minimum tre personer og maksimum ti personer. Universitetsstyret ved Universitetet i Oslo oppnevner styre for fondet.

§7

Til Efternævnte, forsaavidt de overleve mig, udbetales aarligen, saalænge de leve, dog med nedenanførte Indskrænkning:
A.    af den til Kjøbenhavns Universitet indbetalte Formue:
1. min Søsterdatter Essy Christine Wilhelmine Rosing tre hundrede (300) Kroner,
2. Wilhelmine Grøthan, min nuværende Huusjomfru, tre hundrede (300) Kroner,
3. Elisabeth Antonie Christian, Enke efter Procurator Christian, to hundrede (200) Kroner,
4. hendes Søster Catharine Dorothea Scheel to hundrede (200) Kroner,
5. hendes Søster Sophie Catharine Scheel to hundrede (200) Kroner,
6. hendes Søster Henriette Wilhelmine Theisen to hundrede (200) Kroner,
7. hendes Broder Jacob Georg Scheel to hundrede (200) Kroner, hvilke efter hans Død gaae over paa hans Enke, hvis han efterlader en saadan,
8. hans afdøde Broder, Assessor Christian Frederik Scheels Enke Asta Sophie Scheel, født Thiele, to hundrede (200) Kroner,
9. hans afdøde Søster Hanne Magdalene Thieles Datter Wilhelmine Sophie Elisabeth Thiele to hundrede (200) Kroner,
10. Arkivassistent Johan Jacob Frederik Scheels Enke Marie Christine Scheel, født Nielsen to hundrede (200) Kroner,
11. Toldassistent Hans Sophus Emil Scheel et hundrede (100) Kroner, hvilke efter hans Død gaae over paa hans Enke, hvis han efterlader en saadan,
12. hans Broder, Toldassistent Anton Wilhelm Scheel et hundrede (100) Kroner og
13. hans Broderdatter (Datter af de under Nr. 10 nævnte Ægtefolk) Anna Rebekka Elisabeth Scheel et hundrede (100) Kroner;

B.     af den til Christiania Universitet indbetalte Formue:
1. min Søster Axeliane Wilhelmine Scheel et tusinde to hundrede (1200) Kroner,
2. min Søsterdatter Mette Marie Rosing tre hundrede (300) Kroner,
3. min Søsterdatter Engel Eleonore Cornelia Heiberg tre hundrede (300) Kroner,
4. hendes Søster Constance Emilie Heiberg tre hundrede (300) Kroner,
5. hendes Søster Cathinca Jeannette Heiberg tre hundrede (300) Kroner,
6. min afdøde Søstersøn Hans Anton Rosings Enke Hedevig Sophie Rosing to hundrede (200) Kroner,
7. Valesca Tyrholm et hundrede (100) Kroner,
8. hendes Søster Mathilde Wilhelmine Christiansen et hundrede (100) Kroner og
9. hendes Søster Alethe Eveline Seip et hundrede (100) Kroner.

For de qvindelige Personer bortfalder Livrenten, naar de efter denne dag indgaae Ægteskab.
Livrenterne forfalde første Gang til Udbetaling for et halvt Aar den efter min Død førstindtrædende 11te Juni eller 11te December Omslagstermin.
De livrenter, som forfalde til Betaling, medem mit Bo er under Skiftebehandling, ønskes de Paagjældende udbetalte efterhaanden, da flere af dem ikke godt kunne undvære den dem tiltænkte Hjælp indtil efter Boets Slutning.

§8

Af Renterne af den Formue, som indbetales til Kjøbenhavns Universitet, oprettes for Studenter ved dette Universitet to Stipendier, hvert paa to hundrede (200) Kroner om Aaret.  Om disse Stipendier skulle følgende Bestemmelser gjælde:
1. Studenter af min Slægt, hvorved forstaaes Afkom af mine Sødskende, af mine Forældres Sødskende og af mine Bedsteforældres Sødskende, foretrækkes for andre Studenter.  Naar flere Studenter af min Slægt paa eengang søge om et af Stipendierne, foretrækkes Slægtninge af første Sidelinie for dem af anden Sidelinie og disse igjen for dem af tredie Sidelinie.  Blandt flere Slægtninge af samme Sidelinie have Agnater, der altsaa ere Studenter af Familienavnet Scheel, Fortrin for Cognater, dog at mine Sødskendes Børnebørn (Afkom i andet Led) nyde, om de end ere Cognater, Agnaters Ret.
2. Naar ingen Student af min Slægt søger om et ledig Stipendium, kan det tildeles en anden student, som da kan beholde Stipendiet i den fastsatte Tid, om der end imidlertid melde sig Studenter af min Slægt.
3. Søges et Stipendium samtidigen af flere Studenter, som efter de forestaaende Regler ere lige berettigede til samme, sees der ved Uddelingen paa de Ansøgendes Duelighed og Trang.  Nærhed i Slægtskabets Grad kommer ikke i Betragtning.
4. Stipendiaten har hver Gang, naar Stipendiet skal udbetales, at oplyse, at han med Flid fortsætter sine Studeringer.  I modsat Fald mister han Stipendiet for den Gang, og for fortsat Uflid kan det ganske fratages ham.
5. Stipendiet kan nydes i fire Aar; dog beholder den Stipendiat, som ved Embedsexamen eller paa anden Maade har endt sine Universitetsstudier, ikke Stipendiet længere end i den første Udbetalingstermin derefter, om han end ikke dermed har oppebaaret det i 4 Aar.
6. Forlader Stipendiaten Universitetet eller viser et slet Forhold, da mister han Stipendiet og kan ikke oppebære mere af samme, end han allerede har faaet udbetalt.
7. Stipendierne bortgives af den Myndighed ved Universitetet, som i Almindelighed bortgiver de academiske Stipendier.  Denne Myndighed bedømmer tillige, om Stipendiet bør ophøre eller mistes, og bestemmer, til hvilke Tider Stipendierne skulle udbetales.

§9

Af Renterne af den Formue, som indbetales til Frederiks Universitetet i Christiania, oprettes for Studenter ved dette Universitet to Stipendier, hvert paa to hundrede (200) Kroner om Aaret.  Om disse Stipendier skulle samtlige de i § 8 anførte Bestemmelser gjælde.

§10

De Kjøbenhavns Universitet paalagte Livrenter blive at udbetale med deres fulde Beløb, førend noget Stipendium efter § 8 kan udredes, og ligeledes blive de Christiania Universitet paalagte Livrenter at udbetale med deres fulde Beløb, førend noget Stipendium efter § 9 kan udredes.
Blive Renterne af den til Kjøbenhavns eller Christianias Universiteter indbetalte Formue ikke tilstrækkelige til Udredelsen af de hvert Universitet især paalagte Livrenter, da blive disse forholdsviis at nedsætte.  Kunne vel ommeldte Livrenter men ikke tillige Stipendierne efter §§ 8 eller 9 udredes af Renterne, da blive Stipendierne, naar de dog mindst kunne blive et hundrede (100) Kroner aarligt, at nedsætte til det Overskytende af Renterne, indtil de ved Afgang i Livrenterne kunne udbetales med deres fulde Beløb.

§11

Af de overskydende Renter af den til Universiteterne i Kjøbenhavn og Christiania indbetalte Formue, efter at Livrenterne efter § 7 og saadanne, som jeg senere muligen maatte bestemme, samt Stipendierne efter §§ 8 og 9 ere afholdte, og af de Renter, der blive ledige, efterhaanden som Livrenter bortfalde, oprettes Legatportioner paa tre hundrede (300) Kroner aarligt.

§12

De i foregaaende § ommeldte Legatportioner, tildeles med de i §§ 19 og 20 nævnte Undtagelser, Personer af min Slægt og især værdige Trængende af denne.
Ved Slægtninge forstaaes mine Søskende og deres ægte Afkom, mine Forældres Sødskendes ægte Afkom og mine Bedsteforældres Sødskendes ægte Afkom, altsaa Beslægtede af første, anden og tredie Sidelinie.
Mine Slægtninge findes angivne i en af mig i Aaret 1870 utgiven Stamtavle over min Familie.

§13

Beslægtede af første Sidelinie skulle foretrækkes for dem af anden Sidelinie og disse igjen for Beslægtede af tredie Sidelinie.  I hver Sidelinie skulle atter agnatiske Slægtninge (altsaa Beslægtede af Familienavnet Scheel) have Fortrin for cognatiske Slægtninge, dog at mine Sødskendes Børn og Børnebørn (o: Afkom i første og andet Led) og min afdøde Fetter Hans Jacob Scheels Børnebørn nyde, om de end ere Cognater, Agnaters Ret.  Saaledes fremkomme 6 Classer af Beslægtede, nemlig:
1. Agnater af første Sidelinie og de Cognater, som i denne Sidelinie nyde Agnaters Ret,
2. de øvrige Cognater af første Sidelinie,
3. Agnater af anden Sidelinie og de Cognater, der i denne Sidelinie nyde Agnaters Ret,
4. de øvrige Cognater af anden Sidelinie,
5. Agnater af tredie Sidelinie og
6. Cognater af tredie Sidelinie.

Af disse Classer har med den i § 15 nævnte Indskrænkning enhver foregaaende et saadant Fortrin for de efterfølgende, at en ledig Legatportion ikke kan tildeles Nogen, som hører til en efterfølgende Classe, naar den samtidigen søges af nogen Slægtning af en foregaaende Classe.  Derimod behøver den Slægtning, hvem en Legatportion lovligen er tildeelt, ikke igjen at afstaae den, fordi der senere melde sig Beslægtede af en foregaaende Classe.
Ingen kan paa eengang nyde flere Legatportioner.  De Slægtninge, hvem Livrenter ere tillagte, ere derimod ikke udelukkede fra at søge Legatportioner.

§14

Trang er ikke en Betingelse for Slægtninges Adgang til en ledig Legatportion.  Men søges en saadan af flere til samme Classe hørende Slægtninge, tages ved Valget Hensyn til Trang og Værdighed.  Nærhed i Slægtskabsgrad kommer ikke i Betragtning.

§15

Unge Mennesker under 18 Aar, som befindes ikke at være trængende, navnlig naar deres Forældre eller den af disse, gjennom hvem de ere beslægtede med mig, lever og er i Stand til aldeles sorgfrit at sørge for deres Opdragelse, kunne forbigaaes, saafremt en ledig Legatportion samtidig søges av ældre Slægtninge, henhørende til samme Classe som de eller endog til den følgende Classe.  Men ere de trængende, da kunne de efter Trangens Størrelse foretrækkes for ældre Slægtninge, om disse end henhøre til samme Classe.

§16

Legatportioner kunne tildeles baade gifte og ugifte Slægtninge.  Men den en qvindelig Slægtning tilstaaede Legatportion bortfalder for hende, naar hun derefter indgaaer Ægteskab. Ønsker hun at beholde den, maa hun søge den paany.

§17

Til de Legatportioner, som oprettes af den til Kjøbenhavns Universitet indbetalte Formue, have de Beslægtede, der have deres Hjem i noget af de til det danske Monarki hørende Lande, fortrinlig Adgang, til hvilken Classe af Beslægtede de end maatte henhøre, fremfor mine Beslægtede, der have hjemme i Norge, hvorimod disse have Fortrin fremfor danske Beslægtede til at nyde de Legatportioner, som oprettes af den til Universitetet i Christiania indbetalte Formue.    Kun naar der til en ledig Legatportion slet ikke melder sig nogen Slægtning fra det vedkommende Land, kunne Beslægtede fra det andet Land komme i Betragtning.  Den Slægtning, som ifølge heraf har faaet en Legatportion fra det Land, hvor han eller hun ikke har sit Hjem, behøver ikke at afstaae den, fordi der senere melde sig Slægtninge, som boe i Udlandet, henregnes til de danske eller til de norske Slægtninge, eftersom de, hvis de tidligere have boet i Danmark eller Norge, have havt senest Hjem i hiint eller i dette Land.  Have de ikke selv boet i noget af disse Lande, sees paa, om den dem nærmeste af de Ascendenter, gjennom hvilke de ere beslægtede med mig og som have boet i Danmark eller Norge, har senest havt fast Bolig i hiint eller i dette Land.

§18

Legatportioner, som gives yngre Beslægtede, hvis Udsigter i Livet endnu ere uvisse, bør i Almindelighed tilstaaes under passende Betingelse eller for en vis Tid, saasom paa visse Aar, men kunne, naar en saadan af Bestyrelsen tilføiet Betingelse for Ophør indtræder eller Tiden udløber, efter Omstændighederne indrømmes paany, og det skal i omhandlede Tilfælde beroe paa Bestyrelsens Skjøn, om Legatpladsen skal betragtes som ledig og bekjendtgjøres som saadan, eller ikke.  Ellers kan den, der har faaet en Legatportion, ordentligviis, dog med den i § 16 nævnte Indskrænkning, beholde den sin Livstid.  Imidlertid kan den fratages en saadan Person, naar hos samme aldeles ingen Trang til slig Hjælp er tilstede og Legatportionen søges af Nogen Anden, som iøvrigt er ligeberettiget eller bedreberettiget til at nyde Godt af min Stiftelse og findes at være virkelig trængende.

§19

Naar efter saadanne Bekjendtgjørelser, som ommeldes i § 22, aldeles ingen melder sig af mine Slægtninge til en ledig Legatportion, kan den bortgives til en Enke efter en Embedsmand og fortrinsviis en saadan, der har været ansat i Underviisningsvæsenets Tjeneste, eller en slig afdød Embedsmands ugifte Datter, naar hun tillige har mistet sin Moder og er over 40 Aar gammel.  Ved Valget sees paa Trang og Værdighed.  Legatportionen mistes, naar Enken eller Pigen indgaaer Ægteskab, eller deres Formuesforfatning i saa mærkelig Grad forbedres, at de aldeles ikke længere kunne ansees som trængende til Understøttelsen, og ligeledes skal den fra førstpaafølgende Udbetalingstermin afstaaes, naar den søges af nogen Trængende af mine Beslægtede.

§20

Den første, ellevte, en og tyvende og fremdeles hver tiende Legatportion, som kan oprettes af den til Kjøbenhavns Universitet indbetalte Formue, tildeles Enker efter dette Universitets Lærere eller saadanne afdøde Læreres ugifte Døttre, og ligeledes tildeles den første, den ellevte, en og tyvende og fremdeles hver tiende Legatportion, der kan oprettes af den til Universitetet i Christiania indbetalte Formue, Enker efter Lærere ved sidstnævnte Universitet eller saadanne afdøde Læreres ugifte Døttre.  Legatportionen mistes, naar den Enke eller Pige, som har faaet samme, derefter gifter sig.  Om iøvrigt nogen Betingelse for at erholde eller beholde disse Legatportioner skal tilføies, beroer paa den Myndighed, der udnævner til samme.

§21

De i §§ 11-20 omhandlede Legatportioner bortgives i Danmark af Consistorium ved Kjøbenhavns Universitet og i Norge af Frederik Universitetets academiske Collegium.  Disse Myndigheder afgjøre ligeledes endeligen, om Nogen overeensstemmende med §§ 18 eller 19 skal fratræde en tildeelt Legatportion.

§22

Naar en Legatportion for mine Beslægtede bliver ledig, foranstaltes en Indkaldelse af de Slægtninge, der ville søge samme, med passende Varsel indført tre Gange efter hverandre i en eller to af de henholdsviis i Kjøbenhavn eller Christiania udkommende Tidender, hvori Bekjendtgjørelser for det Offentlige pleie at indrykkes.  Melder sig ingen Slægtning efter saadan Indkaldelse, da bliver en lignende Indkaldelse at indføre, for Legatportioner i Danmark i de norske Tidender og for Legatportioner i Norge i de danske Tidender.
Til Legatportioner efter §§ 19 og 20 skeer ligeledes Indkaldelse ved Bekjendtgjørelse i de offentlige Tidender.

§23

Naar paa Grund af Rentefodens Nedsættelse eller andre særegne Omstændigheder Stipendierne efter §§ 8 og 9 og de efter §§ 11 og følgende oprettede Legatportioner ikke længere kunne udbetales med deres fulde Beløb, skulle den eller de først ledigblivende af disse Legatportioner inddrages, indtil de tilbageblivende Legatportioner tilligemed Stipendierne igjen kunne forøges til deres fulde Beløb.  Stipendierne blive i saa Fald at forøge til dette Beløb fremfor Legatportionerne.  De i § 20 nævnte Legatportioner inddrages dog kun efter deres Tal i Rækken.  Saaledes bliver til Exempel den ellevte Legatportion, naar den bliver ledig, ikkun da at inndrage, hvis elleve Legatportioner ikke længere kunne udredes med fuldt Beløb.

§24

Hva der efter Udbetalingen af Livrenter, Stipendier, fulde Legatportioner og Udgivter ved Bestyrelsen (jfr. § 29) bliver tilovers af de aarlige Renter af den til Universiteterne i Kjøbenhavn og Christiania indbetalte Formue oplægges paa hvert Sted til Kapitalernes Forøgelse, indtil en ny Legatportion kan oprettes, og saa fremdeles.

§25

Livrenter og Legatportioner udbetales mindst to Gange aarligen og da hver Gang med det Halve, eller oftere efter Bestyrelsens Bestemmelse.

§26

Naar Livrente, Stipendium eller Legatportion bortfalder for Nogen imellom to Udbetalingsterminer ved Dødsfald eller Giftermaal, ansees en forholdsviis Deel af Understøttelsen erhvervet indtil Dødsdagen eller Bryllupsdagen.  Den øvrige Deel indtil næste Udbetalingstermin behandles efter Regelen i § 24.

§27

En Livrente, et Stipendium og en Legatportion, der ikke er hævet i et heelt Aar, betragtes som ledig.  Dog naar den, som paa saadan Maade mister en Livrente, senere melder sig, kan han (hun) igjen for Fremtiden oppebære samme, saasnart dertil haves Penge til Raadighed i Indtægterne.

§28

I Livrenter, Stipendier og Legatportioner maa ingensinde gjøres Arrest, Beslag eller Indførsel.  De udbetales de Vedkommende til fri Raadighed imod deres Qvittering; dog betales Legatportioner for Umyndige til deres Værger.  En Anviisning paa Understøttelsen eller Fuldmagt til at hæve samme gjælder kun for den nærmest forestaaende Udbetaling.

§29

Stiftelsernes Formue bestyres af vedkommende Universitetsqvæstur.  Den øvrige særlige Bestyrelse af Stiftelserne, saasom med at indkalde Ansøgninger, gjennemgaae disse og gjøre Indstilling til den i § 21 nævnte Myndighed angaaende Understøttelsernes Bortgivelse, kan af bemeldte Myndighed overdrages en eller to Professorer eller Andre, og til ham eller dem kan da udbetales et aarligt Honorar af to hundrede (200) Kroner.
Saadant honorar, Afgivt for Formueforvaltningen, forsaavidt slik Afgivt er eller bliver paabuden, og andre nødvendige Udgivter, saasom til Regnskapsbøger, Bekjendtgjørelser m.v., afholdes forlods af Stiftelsernes Indtægter.

§30

Regnskab for Stiftelserne aflægges paa samme Maade som for vedkommende Universitets Legater i Almindelighed.

§31

Skulde imod Formodning nogen af de omhandlede to Stiftelser ikke kunne komme under Bestyrelse ved vedkommende Universitet, overdrages det henholdsviis Justiisministeriet i Danmark og den kongelige Regjering i Norge at foreskrive, hvilken, anden Bestyrelse i Kjøbenhavn eller Christiania der skal træde i Universitetets Sted og have den i § 21 ommeldte Ret.  I saa Fald tilfalde for den paagjældende Stiftelses Vedkommende de i § 20 nævnte Legatporsjoner Enker efter Medlemmerne af den foreskrevne Bestyrelse eller saadanne afdøde Medlemmers ugifte Døttre.
Hvorledes der, naar Bestyrelsen gaaer bort fra Universitetet, skal forholdes med det i § 29 bestemte Honorar og med Regnskabet for Stiftelsen, fastsættes af vedkommende Ministerium eller Regjeringsdepartement, som ogsaa skal være bemyndighet til at anordne de øvrige Lempelser, der muligen kunne blive nødvendige.  Skulde de i §§ 20 og 29 for Bestyrelsen af Stiftelserne tiltænkte Fordele efter den foreskrevne nye Bestyrelsesmyndigheds Beskaffenhed findes ikke at være et passende Vederlag for Bestyrelsen, bestemmer vedkommende Ministerium eller Regjeringsdepartement, hvilket andet Vederlag der skal træde isteden.

§32

Af mine testamentariske Bestemmelser eller i alt Fald af dem, der ville faae en mere vedvarende Anvendelse, trykkes paa mit Boes Bekostning 500 Exemplarer, der deels uddeles til mine nære Beslægtede og dels overgives til de oprettede Stiftelsers Bestyrelser for at benyttes ved Bestemmelsernes Anvendelse og tjene til videre Uddeling i Tiden mellem Beslægtede.

§33

Til Executores testamenti indsætter jeg Generalauditeur Georg Bernhard Bornemann og Assessor i den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret Theodor Ernst Petersen.  Enhver af dem tillægges et Honorar af tre tusinde (3000) Kroner.  Skulde Formuen blive saa meget forøget, at bemeldte Honorar ikke findes Passende, kunne Executorerne tilkjende sig et passende Honorar.

§34

Dersom paa den Tid, mit Bo opgjøres, de nuværende uheldige Pengeforhold vedvare, anseer jeg det ønskeligt, at den Formue, hvormed de paatænkte Stiftelser grundlægges, saavidt mulig bevares indtil videre i Værdipapirer, som Boet eier, for at ikke et for stort Tab skal lides ved disses Salg.

§35

Ældre Testamenter og Codiciller, som jeg har oprettet, settes ud av Kraft.